1. Afklar, om ildstedet overhovedet må bruge stenkul

Den første beslutning gælder selve ildstedet. Stenkul kræver et anlæg, der er beregnet til brændslet. En brændeovn bliver ikke egnet til kul, blot fordi kullene kan ligge på risten.

• Kontrollér brændselsangivelsen i manualen til den præcise model. Stenkul skal være angivet som tilladt brændsel; koks og andre kultyper er ikke automatisk det samme.
• Læs betingelserne for fyring, herunder tilladt mængde og lufttilførsel. Kan betingelserne ikke følges, skal optændingen vente.
• Afklar gældende regler for anlægget og adressen hos kommunen. Teknisk egnethed er ikke i sig selv dokumentation for, at brugen er lovlig.

Hvis dokumentationen mangler eller kun nævner træ, bør stenkul ikke bruges. Skorstensfejeren kan vurdere skorsten og tilslutning, mens producenten må afklare ildstedets brændselskrav. En forhandlers generelle anbefaling kan ikke erstatte disse oplysninger. Se også casinopedia.dk.

2. Undersøg røgvejen og lufttilførslen før optænding

• Se efter løse røgrør, åbne samlinger og beskadigede pakninger. Synlige fejl betyder, at anlægget skal efterses før brug.
• Kontrollér, at de foreskrevne luftåbninger er frie. Ventiler må ikke dækkes til for at undgå træk.
• Få skorstensfejeren til at afklare usikkert skorstenstræk eller samspillet med udsugning. Et åbent vindue alene dokumenterer ikke, at problemet er løst.

Skorstenen skal føre røggasserne ud, og ildstedet skal have tilstrækkelig forbrændingsluft. En kraftig emhætte eller anden udsugning kan skabe undertryk, som trækker røggas ind i rummet. Det er særligt relevant i tætte boliger.

Synlig røg eller røglugt i stuen er et faresignal, ikke en normal del af optændingen. Ved røg i rummet skal alle gå ud. Fyringen må kun standses efter anlæggets anvisning, hvis det kan ske uden at blive udsat for røg. Årsagen skal afklares, før anlægget bruges igen; fravær af symptomer eller alarm gør ikke røgen ufarlig.

3. Skeln mellem røggener og akut kuliltefare

• Montér en kuliltealarm beregnet til boliger, og følg producentens anvisninger om placering, testinterval og udløbsdato. Alarmen supplerer, men erstatter ikke, et sikkert anlæg.
• Ved kuliltealarm skal alle straks ud i frisk luft og ringe 112 udenfor. Børn skal gå direkte ud, ikke lede efter en voksen. Ingen må blive tilbage for at finde årsagen eller åbne vinduer.
• Efter en alarm eller mistanke om kulilteforgiftning må ingen gå ind igen, før redningsberedskabet vurderer, at det er sikkert.

Kulrøg kan indeholde sundhedsskadelige partikler og gasser. Kulilte dannes ved ufuldstændig forbrænding og kan hverken ses eller lugtes. Fravær af røglugt er derfor ikke et sikkerhedstegn, og en almindelig røgalarm registrerer ikke nødvendigvis kulilte.

Hovedpine, svimmelhed, kvalme eller usædvanlig sløvhed under fyring kan skyldes kulilte. Hvis flere personer får symptomer samtidig, styrkes mistanken. Mistanke om forgiftning kræver samme akutte handling som en kuliltealarm, også hvis alarmen er tavs.

4. Tag det sidste tjek af afskærmning og aske

Varme overflader og gløder er en særskilt risiko, især når børn færdes tæt på ildstedet. Før optænding skal en voksen kontrollere de foreskrevne afstande til møbler og legetøj samt sikre en stabil afskærmning, der ikke blokerer betjeningen.

Aske kan gemme gløder længe efter fyringen. Den skal håndteres efter anlæggets anvisning og opbevares udendørs i en egnet metalbeholder med låg på et ubrændbart underlag, væk fra brændbart materiale, døre, vinduer og luftindtag. Aske med gløder kan fortsat afgive kulilte og må ikke opbevares i boligen. Sidste tjek er derfor også praktisk: Er der et sikkert sted til asken, før fyringen begynder?